torsdag den 11. oktober 2012

Pigen der ikke ville dø

Så I det? Jeg kunne ikke igår så har lige set det.

Er fortaler for organdonation og enorm ked af den negativitet det program har medført.

Det er selvfølgelig meget meget forfærdeligt at familien skal tage stilling til organdonation unødvendigt, men der er jo ikke tale om at hun ville være blevet donor. For hjernedøden indtraf ikke!

Besvares der er andre ting at diskutere i forhold til udsendelsen men det er bare så vigtigt ikke at blive ramt af panik og afmelde organdonation - vi har brug for de organer.

Jeg personligt kan slet ikke forstå man kan modtage hvis man ikke selv vil donere. Ligesom jeg synes valget burde være at framelde sig - ikke tilmelde.

Jeg er - selvfølgelig - tilmeldt donorregisteret. Har været det i mange år. Mine nærmeste ved det er mit ønske. Ligesom de ved jeg ikke vil genoplives til et uværdigt liv. Ender jeg i maskine - så træk stikket ud!

Jeg er slet ikke tryg ved døden - synes det er det mest skræmmende jeg kan komme i tanke om. Men jeg har alligevel taget stilling - har du?



3 kommentarer:

  1. jeg er også fortaler for organdonation, og alle mine nærmeste ved at det er det jeg vil hvis uheldet skulle være ude. Men jeg er ikke tilmeldt og det er af den simple årsag at vi har haft det meget tæt på, hvor sygehuset ville slukke for min farbror og sagde, at han aldrig ville vågne igen og kunne fungere. Han vågnede og var dog handicappet men ikke så meget at han ikke kunne fungere, og derfor så har jeg efter aftale med min familie at jeg ikke har en tilmelding.

    SvarSlet
  2. Jeg har det ligesom dig.... Har været tilmeldt i flere år og jeg skal heller ikke ende op med at holdes kunstigt i live. Kunne jeg gav jeg blod, men en kraftig penicilin allergi gør at de ikke kan bruge det... Slutter mig helt sikkert også til at det burde være en selvfølge at man naturligt var tilmeldt og aktivt skulle fravælge det.

    SvarSlet
  3. Det vigtiste er at tale med de nærmeste - det er dem der står med den endelige afgørelse og de skal kende ens holdning.

    Jeg har enorm svært ved at se argumenter for at være imod, men hører dem gerne.

    Mit blod er desværre også for bøvlet til at gavne :0(

    SvarSlet

Det der med tanker og handling...

Masser af gode tanker omkring købestop, forbrug osv hos mig for tiden. Meeeeennn se lige hvad der fristede igår. Der var 40 % og jeg ha...